AFFØRING: * Er det som vi udskiller i vores naturlige rytmiske udskillelse af affaldsstoffer og er forbundet med mange negative følelser og også tabuer. Men i drømmenes verden er afføring symbol på naturlig organisk udrensning. Drømmer man at man spiser sin afføring er det faktisk et positivt symbol, fordi man bliver bevidst om at det ikke er hensigtsmæssigt at kaste sit affald over på andre, proijecere, men tværtimod er parat til at æde sit eget afføring. Dette er en organisk måde at leve i verden på.
AFSLUTNING (Farvel): * Afsked er udtryk for at en periode, en fase, et forhold eller en proces der er blevet et afsluttet kapitel, at man har overstået disse og dermed er klar til at bruge sin energi og bevidsthed på områder, som nu er parat til at blive bearbejdet. Alt dette med henblik på vækst og læring af sit højere selv.
AGGRESSION (Vrede): * Kan pege på / antyde impulser som er undertrykt i vågen livet, men som stadig giver anledning til vrede i det ubevidstes dyb. Hvis disse aggressive impulser ikke får andet afløb, kan de vende sig mod individet selv; blive selvdestruktive. Vrede vækkes når vi føler os manipuleret med eller på anden måde bliver overset misbrugt eller forrådt. Vrede er en sund reaktion på usunde ydre forhold.
ALDER: * En anden der i drømmen har en bestemt alder: Kan antyde drømmeren selv i den alder. Hvis han koncentrerer sig om sit liv i den alder, kan han måske huske detaljer, som er relevante for resten af drømmen. En der ser yngre ud i drømmen end i livet: Kan antyde tiden tilbage til den tid hvor han eller hun havde den alder. Selv om drømmesindet efter forgodtbefindende kan benytte sig af hele individets liv, er der en tendens til, at unge menneskers drømme er fremadskuende medens ældre menneskers drømme er tilbageskuende.
ANIMA: * Anima er latin som betyder sjæl og bliver af C.G. Jung brugt til at beskrive den indre kvindelige psykologi, der forbundet med sjælens verden. Anima som symbol, indeholder alle de kvindelige sider som vi har i os og i drømme vil kvinder være symboler på forskellige aspekter af disse. Kvindelige kvaliteter er f.eks.: Indføling, tolerance, medfølelse, omsorg og accept. Både mænd og kvinder har en Anima.
ANIMUS: * Animus er latin som betyder Ånd og bliver af C.G. Jung brugt til at beskrive den indre maskuline psykologi, der er forbundet med det åndelige. Animus som symbol, indeholder alle de maskuline sider vi har i os og i drømme vil mænd være symboler på forskellige aspekter af disse. Maskuline kvaliteter er f.eks. : Handlekraft, mål, retning, beslutsomhed og konkurrence. Både mænd og kvinder har en Animus.
ARBEJDERE: Arbejdere kan i drømme repræsentere dele af os selv, som vi måske endnu ikke har udnyttet. Arbejdede de effektivt, eller var de dovne og ineffektive?
AT GIVE: * Drømmer man at man giver noget til en person er det et billede på, hvad man selv har behov for at give for bedre at balancere sig selv. Mange gange forventes vi at give/yde bestemte ting, evt. følelser, men har slet ikke lyst til det. Så kan drømmene fortælle hvad vi egentlig har at give, byde omgivelserne.
ATOMBOMBER: * Bomber er våben på lige fod med alle andre våben vi kender og alle våben er forbundet med solar-plexus. Når vi drømmer om våben er der stor chance for at det primært handler om undertrykte aggressioner og manglende evne til at udtrykke disse på rette tid og sted, hvorfor de hober sig op og kan, i den mest ekstreme udgave, ende med at blive til : Atombomber.